Tegningerne bliver trykket

Muhammed-krisen startede den 30. september 2005, hvor Jyllands-Posten bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Jyllands-Postens trykte tegningerne som reaktion på, at ingen danske tegnere ville lægge navn til illustrationer i en bog om Muhammed.

 I stedet blev tegningerne brugt som illustration til en artikel af Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose. I artiklen fremhævede Rose, at man af hensyn til demokratiet ikke måtte gå på kompromis med ytringsfriheden og bruge til selvcensur. Men ifølge islam må man ikke afbilde profeten. Derfor bragte de 12 tegninger vrede blandt muslimer i Danmark.

Konflikten optrappes

Tegningerne gik hurtigt verden rundt. Det var især Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en tændt bombe i sin turban, der medførte voldsomme reaktioner i den muslimske del af verden. I december 2005 blev der udlovet en dusør for at dræbe karikaturtegnerne. Derfra voksede en muslimsk protestbølge over hele verden.

Afbrændinger af ambassader

I foråret 2006 nåede protesterne et historisk højdepunkt. Rasende demonstranter satte ild til danske ambassader, samtidig med at danske varer blev boykottet i store dele af den muslimske verden. Ved hjælp af diplomati og omfattende dialog med muslimske religiøse ledere kom situation dog under kontrol i løbet af foråret og sommeren 2006. Den måske mest alvorlige udenrigspolitiske krise i nyere tid syntes at være undveget.

​