MUHAMMEDKRISEN

Interview med Sune

 

Kunne man havde brugt sin ytringsfrihed på en bedre måde?

Det kunne man sikkert - men det kommer jo an på, hvad I mener med "bedre" - bedre i forhold til at opnå hvad? Det forudsætter jo, at man vælger et bestemt mål eller en bestemt standard for rigtigt og forkert at vurdere ytringerne i forhold til. Hvis man f.eks. er enig med Fleming Roses oprindelige formulering af, hvad formå,let var med tegningerne, så opnåede de jo i høj grad deres mål - og de efterfølgende angreb på Kurt Westergaard og Charlie Hebdo kan jo endda tyde på, at der faktisk er den slags problem med trusler mod ytringsfriheden, som Rose ville vise.
Men man kan jo også være uenig i Roses formål med at trykke tegningerne - og så vil der selvfølgelig være andre handlinger, der ville være bedre.

 

Var det den rigtige måde man gjorde det?

Her er spørgsmålet igen: "Rigtig" i forhold til hvad? Hvis det bare er et spørgsmål om at vælge de mest effektive midler til at opnå et givent mål, og hvis målet er det, som Rose formulerede, så var tegningerne jo et meget effektivt middel. Men man kan som sagt mene, at Roses mål var forkert - eller at vores handlinger generelt ikke kun bør vurderes i forhold til, om de er effektive, men også i forhold til f.eks. etiske standarder for, hvad der er rigtigt og forkert, helt uafhængigt af hvad der er effektivt.
Her kan man f.eks. mene, at man ikke bør bruge ytringsfriheden på en måde, der krænker andre, eller ikke viser respekt for andres overbevisninger. Hvis man mener det, så var tegningerne selvfølgelige ikke etisk forsvarlige. Spørgsmålet er bare, om dette etiske princip er rimeligt? - mener vi virkelig, at man aldrig bør sige noget, hvis det kan krænke nogen? Folk kan jo blive krænket af alt muligt, og det er langt fra altid,

 

Kan man bevise sin ytringsfrihed uden at såre en befolkningsgruppe?

Hvad mener I med "bevise"? Man kan selvfølgelig godt lade være med at såre befolkningsgrupper - men problemet er som sagt, at man ikke altid kan vide, hvad der vil såre eller fornærme andre. Så hvis man helt skulle undgå dette, ville man aldrig kunne sige noget som helst. Det erhelt klart et urimeligt princip, så derfor kan det ikke altid være forkert at sige noget, der krænker andre.
Men der er i øvrigt forskel mellem at have ytringsfrihed, dvs. at staten ikke forhindrer en i at ytre sig eller straffer en for at gøre det, og så hvordan man vælger at bruge den. Man kan have ret til at gøre noget, som man alligevel ikke bør gøre af etiske grunde

 

Synes du at den danske regering har håndteret krisen rigtigt?

I starten betragtede regeringen helt klart sagen i et indenrigspolitisk perspektiv, hvor afvisningen af ambassadørerne var en del af at vise, at regeringen var principfast i "værdipolitikken", der hænger sammen med debatten om udlændinge og integration. Det viste sig jo at være uklogt, da krisen blev international, og regeringen trak jo så også i land igen. Men det var ikke regeringens skyld, at krisen eksploderede - det var fordi der var valg i Egypten, og regimer der kunne bruge kritikken af tegningerne til at vise, at den var islams forsvarer. Så det var helt tilfældigt, at det hele eksploderede - mange af dem, der demonstrerede havde aldrig set tegningerne.

Kan vi som samfund lære af erfaringer fra andre lande/konflikter?

I Danmark har vi endnu ikke lært, at samfundet er blevet multikulturelt, og at vi er del af en større verden, hvor meget få tænker lige som os. Derfor er vi dårlige til at forholde os til folk, der ikke er som os selv. Der kan vi lære af andre lande, f.eks. USA.